< Salme 54 >
1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David,
In finem, in carminibus. Intellectus David, cum venissent Ziphæi, et dixissent ad Saul: Nonne David absconditus est apud nos? Deus, in nomine tuo salvum me fac, et in virtute tua judica me.
2 der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?
Deus, exaudi orationem meam; auribus percipe verba oris mei.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn og beskik mig Ret ved din Magt.
Quoniam alieni insurrexerunt adversum me, et fortes quæsierunt animam meam, et non proposuerunt Deum ante conspectum suum.
4 Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.
Ecce enim Deus adjuvat me, et Dominus susceptor est animæ meæ.
5 Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. (Sela)
Averte mala inimicis meis; et in veritate tua disperde illos.
6 Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
Voluntarie sacrificabo tibi, et confitebor nomini tuo, Domine, quoniam bonum est.
7 Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed! Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre! thi det er godt. Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.
Quoniam ex omni tribulatione eripuisti me, et super inimicos meos despexit oculus meus.