< Salme 52 >

1 Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
Нәғмичиләрниң бешиға тапшурулуп оқулсун дәп, Давут язған «Масқил»; Едомлуқ Доәг Саул падишаниң йениға берип: «Давут Ахимәләкниң өйигә кирди» дәп айғақчилиқ қилғандин кейин йезилған: — И ночи батур, Немә үчүн рәзиллигиңдин махтинисән? Тәңриниң өзгәрмәс муһәббити мәңгүлүктур.
2 der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
Өткүр устира кәби, Тилиң зәһәр чачмақчи, У ялғанчилиқ тоқуватиду.
3 Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
Сән яхшилиқниң орнида яманлиқни, Һәқ сөзләшниң орнида ялғанчилиқни яхши көрисән;
4 Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
Һаман адәмни набут қилидиған сөзләрни яхши көрисән, и алдамчи тил!
5 Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
Бәрһәқ, Тәңри охшашла сени мәңгүгә йоқитиду; У сени тутувалиду, йәни өз чедириңдин тартип чиқиду; Тирикләрниң зиминидин сени йилтизиңдин қомуруп ташлайду. (Селаһ)
6 Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
Һәққанийлар буни көрүп қорқушиду, Вә уни мәсқирә қилип күлүп: —
7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
«Қараңлар, Худани өз йөләнчиси қилмиған адәм, Пәқәт өз байлиқлириниң көплүгигә таянған адәм; У ач көзлүги билән күчләнди» — дәйду.
8 Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
Мән болсам Худаниң өйидә өскән барақсан зәйтун дәрәқтәкмән, Мән Худаниң өзгәрмәс муһәббитигә мәңгүгә тайинимән.
9 Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.
Мән Саңа әбәдил-әбәт тәшәккүр ейтимән; Чүнки Сән бу ишларни қилдиңсән; Мөмин бәндилириң алдида намиңға тәлмүрүп күтимән; Мошундақ қилиш әладур.

< Salme 52 >