< Salme 52 >
1 Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
Načelniku godbe, pesem Davidova ukovita. Ko je Doeg Idumejec prišel in naznanil Savlu ter rekel mu: David je obiskal hišo Abimelekovo. Kaj se šopiriš v hudobi, o mogočni? Milost Boga mogočnega trpi vsak dan.
2 der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
Bridkosti izmišljene napravljaš z jezikom svojim; podoben je ostri britvi, ti zvijače snovatelj!
3 Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
Hudo ljubiš bolj ko dobro, laž bolj ko govoriti pravico, presilno.
4 Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
Ljubil si vse besede pogubne, jezik zvijačen.
5 Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
Tudi to Bog mogočni podere na vekomaj; zgrabi te in izdere iz šatora; in s kórena te izpuli iz dežele živečih, presilno.
6 Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
To bodejo videli pravični v Božjem strahu, in njemu se smijali:
7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
Glej onega moža, ki si ni bil vzel Boga za brambo; nego zanašal se je na bogastva svojega obilost, in utrjal se v hudobi svoji.
8 Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
Jaz pa, kakor oljka zeleneča v hiši Božji, zaupam milosti Božji na vedno večne čase.
9 Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.
Slavil te bodem vekomaj, ker si storil to; in čakal bodem imena tvojega, ker si dober, pred njimi, katerim deliš milost.