Salme 52

1 Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

In finem, Intellectus David, Cum venit Doeg Idumæus, et nunciavit Sauli: Venit David in domum Achimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

2 der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

Tota die iniustitiam cogitavit lingua tua: sicut novacula acuta fecisti dolum.

3 Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

Dilexisti malitiam super benignitatem: iniquitatem magis quam loqui æquitatem.

4 Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

Dilexisti omnia verba præcipitationis, lingua dolosa.

5 Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

Propterea Deus destruet te in finem, evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo: et radicem tuam de terra viventium.

6 Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

Videbunt iusti, et timebunt, et super eum ridebunt, et dicent:

7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

ecce homo, qui non posuit Deum adiutorem suum: Sed speravit in multitudine divitiarum suarum: et prævaluit in vanitate sua.

8 Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei, speravi in misericordia Dei in æternum: et in sæculum sæculi.

9 Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.

Confitebor tibi in sæculum quia fecisti: et expectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.