Salme 52

1 Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

Pou direktè koral la. Yon Sòm David, lè Doeg, Edomit lan te vin di Saül “David gen tan rive lakay Achimélic.” Poukisa ou ògeye nan mechanste ou, O lòm pwisan? Lanmou dous Bondye a dire tout lajounen.

2 der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

Lang ou envante destriksyon, tankou yon razwa ki file, plen desepsyon.

3 Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

Ou renmen mechanste plis pase sa ki bon. Fo bagay plis pase pale verite a.

4 Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

Ou renmen tout pawòl ki devore, yon lang mantè.

5 Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

Men Bondye va kase fè ou desann nèt; Li va kenbe ou byen vit e chire fè ou sòti nan tant ou an, Epi dechouke fè ou sòti nan peyi vivan yo. Tan

6 Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

Moun dwat yo va wè, va gen lakrent; yo va ri sou li epi di:

7 Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

“Gade byen, men nonm ki refize pran refij nan Bondye a, men ki te mete konfyans nan abondans richès li yo. Li te ranfòse tèt li ak mechanste.”

8 Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

Men pou mwen menm, mwen tankou yon pye doliv vèt lakay Bondye. Mwen mete konfyans mwen nan lanmou dous Bondye a pou tout tan e pou tout tan.

9 Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.

Mwen va bay Ou remèsiman pou tout tan, paske Ou te fè sa. Mwen va mete espwa nan non Ou, paske sa bon nan prezans a fidèl Ou yo.