Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Dawid dwom a ɔtoo no bere a ɔde ne ho kaa Batseba na odiyifo Natan kɔɔ ne nkyɛn no. Ao, Onyankopɔn hu me mmɔbɔ, sɛnea wʼadɔe a ɛnsa da no te; wʼahummɔbɔ kɛse no nti, pepa me mmarato.
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Hohoro mʼamumɔyɛ nyinaa na tew me ho fi me bɔne mu!
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Na mahu me mmarato, na mekae me bɔne daa.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Mayɛ mfomso atia wo; atia wo nko ara na mayɛ nea ɛyɛ bɔne wɔ wʼani so, enti wudi bem wɔ wʼatemmu mu na woteɛ wɔ wʼatemmu mu.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Ampa ara wɔwoo me wɔ bɔne mu, na bɔne mu na me na nyinsɛn me.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Ampa ara nokware na wohwehwɛ wɔ me mu. Wokyerɛ me nyansa a mu dɔ.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Fa adwerɛ hohoro me ho, na me ho afi; guare me, na mɛhoa asen sukyerɛmma.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Ma mente ahosɛpɛw ne anigye nka; na ma nnompe a woabubu no nni ahurusi.
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Kata wʼani wɔ me bɔne ho na pepa mʼamumɔyɛ nyinaa.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Ao, Onyankopɔn, bɔ koma a mu tew wɔ me mu, na yɛ honhom a atim no foforo wɔ me mu.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Mpam me mfi wʼanim, na nyi wo Honhom Kronkron mfi me mu.
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Fa wo nkwagye mu anigye no ma me bio, na ma me ɔpɛ honhom a ɛbɛma magyina.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Afei mɛkyerɛ nnebɔneyɛfo wʼakwan, na amumɔyɛfo bɛsan aba wo nkyɛn.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Ao, Onyankopɔn, gye me fi mogya ho afɔdi mu. Onyame a wugye me nkwa, na me tɛkrɛma bɛto wo trenee ho dwom.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Awurade, bue mʼano fafa, na mede mʼano bɛpae mu aka wʼayeyi.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Wompɛ afɔrebɔ, anka mɛbɔ; wʼani nnye ɔhyew afɔre ho.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Onyankopɔn afɔre yɛ honhom a abotow, Onyankopɔn, worempo ahonu ne ahobrɛase koma.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Ma ɛnyɛ wo fɛ sɛ wobɛma Sion anya nkɔso wɔ wʼanigye mu; na woasi Yerusalem afasu.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Afei wʼani begye ɔtreneeni afɔrebɔ ho, ɔhyew afɔre a edi mu; na wɔde anantwinini bɛbɔ afɔre wʼafɔremuka so. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
