Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Smiluj se na me, Bože, po milosti svojoj, i po velikoj dobroti svojoj oèisti bezakonje moje.
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Operi me dobro od bezakonja mojega, i od grijeha mojega oèisti me.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Jer ja znam prijestupe svoje, i grijeh je moj jednako preda mnom.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Samome tebi zgriješih, i na tvoje oèi zlo uèinih, a ti si pravedan u rijeèima svojim i èist u sudu svojem.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Gle, u bezakonju rodih se, i u grijehu zatrudnje mati moja mnom.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Gle, istinu ljubiš u srcu, i iznutra javljaš mi mudrost.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Pokropi me isopom, i oèistiæu se; umij me, i biæu bjelji od snijega.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Daj mi da slušam radost i veselje, da se prenu kosti koje si potro.
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Odvrati lice svoje od grijeha mojih, i sva bezakonja moja oèisti.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Uèini mi, Bože, èisto srce, i duh prav ponovi u meni.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Nemoj me odvrgnuti od lica svojega, i svetoga duha svojega nemoj uzeti od mene.
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Vrati mi radost spasenja svojega, i duh vladalaèki neka me potkrijepi.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Nauèiæu bezakonike putovima tvojim, i grješnici k tebi æe se obratiti.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Izbavi me od krvi, Bože, Bože, spasitelju moj, i jezik æe moj glasiti pravdu tvoju.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Gospode! otvori usta moja, i ona æe kazati hvalu tvoju.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Jer žrtve neæeš: ja bih je prinio; za žrtve paljenice ne mariš.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Žrtva je Bogu duh skrušen, srca skrušena i poništena ne odbacuješ, Bože.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Po dobroti svojoj, Gospode, èini dobro Sionu, podigni zidove Jerusalimske.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Onda æe ti biti mile žrtve pravde, prinosi i žrtve paljenice; onda æe metati na žrtvenik tvoj teoce.
