Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
in finem psalmus David cum venit ad eum Nathan propheta quando intravit ad Bethsabee miserere mei Deus secundum magnam misericordiam tuam et secundum multitudinem miserationum tuarum dele iniquitatem meam
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
amplius lava me ab iniquitate mea et a peccato meo munda me
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
quoniam iniquitatem meam ego cognosco et peccatum meum contra me est semper
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
tibi soli peccavi et malum coram te feci ut iustificeris in sermonibus tuis et vincas cum iudicaris
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
ecce enim in iniquitatibus conceptus sum et in peccatis concepit me mater mea
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
ecce enim veritatem dilexisti incerta et occulta sapientiae tuae manifestasti mihi
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
asparges me hysopo et mundabor lavabis me et super nivem dealbabor
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
auditui meo dabis gaudium et laetitiam exultabunt ossa humiliata
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
averte faciem tuam a peccatis meis et omnes iniquitates meas dele
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
cor mundum crea in me Deus et spiritum rectum innova in visceribus meis
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
ne proicias me a facie tua et spiritum sanctum tuum ne auferas a me
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
redde mihi laetitiam salutaris tui et spiritu principali confirma me
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
docebo iniquos vias tuas et impii ad te convertentur
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
libera me de sanguinibus Deus Deus salutis meae exultabit lingua mea iustitiam tuam
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Domine labia mea aperies et os meum adnuntiabit laudem tuam
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
quoniam si voluisses sacrificium dedissem utique holocaustis non delectaberis
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
sacrificium Deo spiritus contribulatus cor contritum et humiliatum Deus non spernet
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
benigne fac Domine in bona voluntate tua Sion et aedificentur muri Hierusalem
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
tunc acceptabis sacrificium iustitiae oblationes et holocausta tunc inponent super altare tuum vitulos
