Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
In finem. Psalmus David, cum venit ad eum Nathan propheta, quando intravit ad Bethsabee. Miserere mei, Deus, secundum magnam misericordiam tuam; et secundum multitudinem miserationum tuarum, dele iniquitatem meam.
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Amplius lava me ab iniquitate mea, et a peccato meo munda me.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Quoniam iniquitatem meam ego cognosco, et peccatum meum contra me est semper.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Tibi soli peccavi, et malum coram te feci; ut justificeris in sermonibus tuis, et vincas cum judicaris.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Ecce enim in iniquitatibus conceptus sum, et in peccatis concepit me mater mea.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Ecce enim veritatem dilexisti; incerta et occulta sapientiæ tuæ manifestasti mihi.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Asperges me hyssopo, et mundabor; lavabis me, et super nivem dealbabor.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Auditui meo dabis gaudium et lætitiam, et exsultabunt ossa humiliata.
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Averte faciem tuam a peccatis meis, et omnes iniquitates meas dele.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Cor mundum crea in me, Deus, et spiritum rectum innova in visceribus meis.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Ne projicias me a facie tua, et spiritum sanctum tuum ne auferas a me.
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Redde mihi lætitiam salutaris tui, et spiritu principali confirma me.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Docebo iniquos vias tuas, et impii ad te convertentur.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Libera me de sanguinibus, Deus, Deus salutis meæ, et exsultabit lingua mea justitiam tuam.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Domine, labia mea aperies, et os meum annuntiabit laudem tuam.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Quoniam si voluisses sacrificium, dedissem utique; holocaustis non delectaberis.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Sacrificium Deo spiritus contribulatus; cor contritum et humiliatum, Deus, non despicies.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Benigne fac, Domine, in bona voluntate tua Sion, ut ædificentur muri Jerusalem.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Tunc acceptabis sacrificium justitiæ, oblationes et holocausta; tunc imponent super altare tuum vitulos.
