Salme 51

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,

Ein Psalm Davids, vorzusingen; da der Prophet Nathan zu ihm kam, als er war zu Bath-Seba eingegangen. Gott, sei mir gnädig nach deiner Güte und tilge meine Sünden nach deiner großen Barmherzigkeit.

2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.

Wasche mich wohl von meiner Missetat und reinige mich von meiner Sünde.

3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.

Denn ich erkenne meine Missetat, und meine Sünde ist immer vor mir.

4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;

An dir allein habe ich gesündigt und übel vor dir getan, auf daß du recht behaltest in deinen Worten und rein bleibest, wenn du gerichtet wirst.

5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.

Siehe, ich bin in sündlichem Wesen geboren, und meine Mutter hat mich in Sünden empfangen.

6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.

Siehe, du hast Lust zur Wahrheit, die im Verborgenen liegt; du lässest mich wissen die heimliche Weisheit.

7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.

Entsündige mich mit Isop, daß ich rein werde; wasche mich, daß ich schneeweiß werde.

8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!

Laß mich hören Freude und Wonne, daß die Gebeine fröhlich werden, die du zerschlagen hast.

9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.

Verbirg dein Antlitz von meinen Sünden und tilge alle meine Missetaten.

10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Schaffe in mir, Gott, ein reines Herz und gib mir einen neuen, gewissen Geist.

11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!

Verwirf mich nicht von deinem Angesicht und nimm deinen heiligen Geist nicht von mir.

12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Tröste mich wieder mit deiner Hilfe, und mit einem freudigen Geist rüste mich aus.

13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!

Ich will die Übertreter deine Wege lehren, daß sich die Sünder zu dir bekehren.

14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!

Errette mich von den Blutschulden, Gott, der du mein Gott und Heiland bist, daß meine Zunge deine Gerechtigkeit rühme.

15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.

Herr, tue meine Lippen auf, daß mein Mund deinen Ruhm verkündige.

16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.

Denn du hast nicht Lust zum Opfer, ich wollte dir's sonst wohl geben, und Brandopfer gefallen dir nicht.

17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

Die Opfer, die Gott gefallen, sind ein geängsteter Geist; ein geängstet und zerschlagen Herz wirst du, Gott, nicht verachten.

18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.

Tue wohl an Zion nach deiner Gnade; baue die Mauern zu Jerusalem.

19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.

Dann werden dir gefallen die Opfer der Gerechtigkeit, die Brandopfer und ganzen Opfer; dann wird man Farren auf deinem Altar opfern.