Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Dem Sangmeister. Ein Psalm Davids.
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Als der Prophet Nathan zu ihm kam, / nachdem er zu Batseba eingegangen war.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Sei mir gnädig, Elohim, nach deiner Huld, / In großer Erbarmung tilg meine Frevel!
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Wasche mich völlig von meiner Schuld / Und von meiner Sünde mache mich rein!
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Denn meine Frevel sind mir bewußt, / Und meine Sünde ist stets vor mir.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
An dir allein habe ich gesündigt, / Und was dir mißfällt, hab ich verübt. / Denn du sollst recht behalten mit deinem Spruch, / Rein erscheinen mit deinem Urteil.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Ich bin ja in Schuld geboren, / In Sünde hat mich meine Mutter empfangen.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Doch da du Wahrheit im Herzen liebst, / So mach mir im Innern Weisheit kund!
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Entsündige mich mit Ysop, so werd ich rein, / Wasche mich, so werd ich weißer als Schnee.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Sprich mir Wonne und Freude zu, / Daß deine Gebeine frohlocken, die du zerschlagen.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Verbirg dein Antlitz vor meinen Sünden, / Und all meine Frevel tilge aus!
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Ein reines Herz schaff mir, Elohim, / Einen festen Geist erneure in mir!
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Wirf mich nicht weg von deinem Antlitz, / Deinen Heiligen Geist nimm nicht von mir!
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Erfreue mich wieder mit deinem Heil, / Mit willigem Geiste stütze mich!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Dann lehre ich Frevler deine Wege, / Und Sünder sollen sich zu dir kehren.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Von Blutschuld rette mich, Elohim, du Gott meines Heils! / So jauchzt meine Zunge ob deiner Gnade.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Adonái, tu mir die Lippen auf; / Dann wird mein Mund deinen Ruhm verkünden.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Schlachtopfer begehrst du ja nicht — sonst gäbe ich sie —; / Brandopfer gefallen dir nicht.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Elohims Schlachtopfer sind ein zerbrochener Geist. / Ein zerbrochen, zerschlagen Herz, Elohim, verschmähest du nicht! Tu wohl an Zion in deiner Gnade, / Baue die Mauern Jerusalems! Dann werden dir rechte Opfer gefallen: / Brandopfer, Ganzopfer, / Dann wird man Stiere opfern auf deinem Altar.
