< Salme 51 >
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Au maître chantre. Cantique de David, quand Nathan, le prophète, vint vers lui, après que David se fut approché de Bathséba. Fais-moi grâce, ô Dieu, selon ta miséricorde, selon tes grandes compassions, efface mes péchés!
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Lave, lave encore, et enlève mon crime, et purifie-moi de mon péché!
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Car je connais ma faute, et mon péché est toujours en face de moi.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Contre toi, toi seul, j'ai péché, et j'ai fait ce qui est mal à tes yeux… [Je l'avoue] afin que ta justice ressorte, quand tu prononces, et ta pureté, quand tu juges.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Voici, je naquis en péché, et en iniquité ma mère me conçut.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Voici, tu aimes la vérité dans le cœur: fais-moi donc intérieurement connaître la sagesse!
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Avec l'hysope fais sur moi l'expiation, afin que je devienne pur! lave-moi, pour que je sois plus blanc que la neige!
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Annonce-moi l'allégresse et la joie! fais tressaillir mes os que tu as brisés!
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Cache-toi la face devant mes péchés, et efface toutes mes fautes!
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Crée en moi un cœur pur, ô Dieu! et mets en moi un esprit ferme et nouveau!
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Ne me bannis pas de ta présence, et ne me retire pas ton Esprit Saint!
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Rends-moi les délices de ton secours, et d'un esprit prompt à bien faire donne-moi l'appui!
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Alors aux pécheurs je montrerai tes voies, et ceux qui s'écartent, reviendront à toi.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Décharge-moi du sang versé, ô Dieu, mon Dieu Sauveur, afin que ma langue chante ta grâce!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Seigneur, ouvre mes lèvres, et ma bouche publiera tes louanges.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Car tu n'aimes pas les sacrifices, sinon j'en offrirais; les holocaustes ne te sont point agréables.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Le sacrifice que Dieu veut, c'est un esprit contrit; un cœur contrit et brisé, de toi, ô Dieu, n'est point dédaigné,
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Sois par ta faveur le bienfaiteur de Sion, édifie les murs de Jérusalem!
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Alors tu agréeras les pieux sacrifices, les holocaustes et les victimes entières, car sur ton autel on offrira des taureaux.