Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Au chef des chantres. Psaume de David. Lorsque Nathan, le prophète, vint à lui, après que David fut allé vers Bath-Schéba. O Dieu! Aie pitié de moi dans ta bonté; Selon ta grande miséricorde, efface mes transgressions;
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Lave-moi complètement de mon iniquité, Et purifie-moi de mon péché.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Car je reconnais mes transgressions, Et mon péché est constamment devant moi.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
J’ai péché contre toi seul, Et j’ai fait ce qui est mal à tes yeux, En sorte que tu seras juste dans ta sentence, Sans reproche dans ton jugement.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Voici, je suis né dans l’iniquité, Et ma mère m’a conçu dans le péché.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Mais tu veux que la vérité soit au fond du cœur: Fais donc pénétrer la sagesse au-dedans de moi!
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Purifie-moi avec l’hysope, et je serai pur; Lave-moi, et je serai plus blanc que la neige.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Annonce-moi l’allégresse et la joie, Et les os que tu as brisés se réjouiront.
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Détourne ton regard de mes péchés, Efface toutes mes iniquités.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
O Dieu! Crée en moi un cœur pur, Renouvelle en moi un esprit bien disposé.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Ne me rejette pas loin de ta face, Ne me retire pas ton esprit saint.
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Rends-moi la joie de ton salut, Et qu’un esprit de bonne volonté me soutienne!
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
J’enseignerai tes voies à ceux qui les transgressent, Et les pécheurs reviendront à toi.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
O Dieu, Dieu de mon salut! Délivre-moi du sang versé, Et ma langue célébrera ta miséricorde.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Seigneur! Ouvre mes lèvres, Et ma bouche publiera ta louange.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Si tu eusses voulu des sacrifices, je t’en aurais offert; Mais tu ne prends point plaisir aux holocaustes.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Les sacrifices qui sont agréables à Dieu, c’est un esprit brisé: O Dieu! Tu ne dédaignes pas un cœur brisé et contrit.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Répands par ta grâce tes bienfaits sur Sion, Bâtis les murs de Jérusalem!
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Alors tu agréeras des sacrifices de justice, Des holocaustes et des victimes tout entières; Alors on offrira des taureaux sur ton autel.
