Salme 51

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,

To him that excelleth. A Psalme of David, when the Prophet Nathan came unto him, after he had gone in to Bath-sheba. Have mercie vpon me, O God, according to thy louing kindnes: according to the multitude of thy compassions put away mine iniquities.

2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.

Wash me throughly from mine iniquitie, and clense me from my sinne.

3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.

For I know mine iniquities, and my sinne is euer before me.

4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;

Against thee, against thee onely haue I sinned, and done euill in thy sight, that thou mayest be iust when thou speakest, and pure when thou iudgest.

5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.

Beholde, I was borne in iniquitie, and in sinne hath my mother conceiued me.

6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.

Beholde, thou louest trueth in the inwarde affections: therefore hast thou taught mee wisedome in the secret of mine heart.

7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.

Purge me with hyssope, and I shalbe cleane: wash me, and I shalbe whiter then snowe.

8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!

Make me to heare ioye and gladnes, that the bones, which thou hast broken, may reioyce.

9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.

Hide thy face from my sinnes, and put away all mine iniquities.

10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.

Create in mee a cleane heart, O God, and renue a right spirit within me.

11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!

Cast mee not away from thy presence, and take not thine holy Spirit from me.

12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.

Restore to me the ioy of thy saluation, and stablish me with thy free Spirit.

13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!

Then shall I teache thy wayes vnto the wicked, and sinners shalbe conuerted vnto thee.

14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!

Deliuer me from blood, O God, which art the God of my saluation, and my tongue shall sing ioyfully of thy righteousnes.

15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.

Open thou my lippes, O Lord, and my mouth shall shewe foorth thy praise.

16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.

For thou desirest no sacrifice, though I would giue it: thou delitest not in burnt offering.

17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

The sacrifices of God are a contrite spirit: a contrite and a broken heart, O God, thou wilt not despise.

18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.

Bee fauourable vnto Zion for thy good pleasure: builde the walles of Ierusalem.

19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.

Then shalt thou accept ye sacrifices of righteousnes, euen the burnt offering and oblation: then shall they offer calues vpon thine altar.