< Salme 51 >
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
For the music director. A psalm of David. When Nathan the prophet came to him after he had committed adultery with Bathsheba. God, please be gracious to me, because of your trustworthy love, because of your infinite kindness please wipe away my sins.
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Wash away all my guilt; cleanse me from my sin.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
I admit my rebellion; my sin always stares me in my face.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
I have sinned against you, you alone. I have done evil in your sight. So you are right in what you say, and fair when you judge.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
It's true that I was born guilty—sinful from the time my mother conceived me.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
But you want truth on the inside; you teach me wisdom deep within.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Purify me with hyssop so I can be clean; wash me so I can be whiter than snow.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Please let me hear joy and happiness again; let the bones you have crushed be glad once more.
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Turn your face away from looking at my sins; please wipe away my guilt.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Create a pure mind in me, God, and make me trustworthy again.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Don't expel me from your presence; don't take away your Holy Spirit from me.
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Give me back the happiness of your salvation; help me to have a willing nature.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Then I will teach your ways to rebellious people, and these sinners will come back to you.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
God, please forgive me for the blood I have shed, God of my salvation, and I will sing for joy of your goodness.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Open my lips so I can speak your praise!
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
For sacrifices don't make you happy, or I would bring one; burnt offerings aren't what pleases you.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
The “sacrifices” that God wants are on the inside—the brokenness of repentance. God won't reject a broken and sorrowful heart.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Be kind to Zion, help the city; rebuild the walls of Jerusalem.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Then you will be pleased with sacrifices given in the right spirit, for all kinds of burnt offerings, and bulls sacrificed on your altar once more.