Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
(Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.
