Salme 51
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
Zborovođi. Psalam. Davidov. Kad je k Davidu došao prorok Natan poslije njegova grijeha Smiluj mi se, Bože, po milosrđu svome, po velikom smilovanju izbriši moje bezakonje!
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
Operi me svega od moje krivice, od grijeha me mojeg očisti!
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
Bezakonje svoje priznajem, grijeh je moj svagda preda mnom.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
Tebi, samom tebi ja sam zgriješio i učinio što je zlo pred tobom: pravedan ćeš biti kad progovoriš, bez prijekora kada presudiš.
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
Evo, grešan sam već rođen, u grijehu me zače majka moja.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
Evo, ti ljubiš srce iskreno, u dubini duše učiš me mudrosti.
7 Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
Poškropi me izopom da se očistim, operi me, i bit ću bjelji od snijega!
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
Objavi mi radost i veselje, nek' se obraduju kosti satrvene!
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
Odvrati lice od grijeha mojih, izbriši svu moju krivicu!
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
Čisto srce stvori mi, Bože, i duh postojan obnovi u meni!
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
Ne odbaci me od lica svojega i svoga svetog duha ne uzmi od mene!
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
Vrati mi radost svoga spasenja i učvrsti me duhom spremnim!
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
Učit ću bezakonike tvojim stazama, i grešnici tebi će se obraćati.
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
Oslobodi me od krvi prolivene, Bože, Bože spasitelju moj! Nek' mi jezik kliče pravednosti tvojoj!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Otvori, Gospodine, usne moje, i usta će moja naviještati hvalu tvoju.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
Žrtve ti se ne mile, kad bih dao paljenicu, ti je ne bi primio.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
Žrtva Bogu duh je raskajan, srce raskajano, ponizno, Bože, nećeš prezreti.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
U svojoj dobroti milostiv budi Sionu i opet sagradi jeruzalemske zidine!
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
Tada će ti biti mile žrtve pravedne i tad će se prinosit' teoci na žrtveniku tvojemu.
