< Salme 50 >
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Un Salmo de Asaf. ¡El Señor, el Dios todopoderoso, habla! Él convoca a todos en la tierra, desde el este hasta el oeste.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
Dios brilla desde el monte de Sión, perfecto en belleza.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Nuestro Dios llegará, y no se quedará quieto. Llamas de fuego vienen detrás de él, quemando todo a su alrededor; una feroz tormenta se mueve alrededor de él.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Invoca a los cielos sobre la tierra para que presencien el juicio de su pueblo.
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer”.
“Tráiganme a los que confían en mí, aquellos que cumplieron mi pacto conmigo como sacrificio”.
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Los cielos declaran que sus decisiones están bien, porque Dios mismo es el juez. (Selah)
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
“Mi pueblo, escuchen lo que tengo para decir. Traigo cargos en su contra, Israel. ¡Yo soy Dios, su Dios!
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
No estoy hablando de sacrificios ni de ofrendas quemadas que me ofrecen todo el tiempo.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
No necesito toros de sus graneros ni cabras de sus corrales,
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
porque míos son todos los animales del bosque, y el ganado de miles de cerros me pertenece.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Conozco a cada pájaro de la montaña; todas las cosas vivientes en los campos son mías.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Si estuviera hambriento, no te lo diría, porque la tierra y todo lo que hay en ella es mío.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
¿Me como yo la carne de los toros y bebo la sangre de las cabras?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Den ofrendas de agradecimiento a Dios; mantengan las promesas que le hicieron al Altísimo,
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
y llámenme cuando estén en problemas. Los rescataré, y me agradecerán”.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Pero a los malvados Dios les dice, “¿Cuál es el objetivo de repetir mi ley y hacer promesas vacías sobre obedecer mi pacto?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Odias mi disciplina, y desechas mis palabras.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Cuando ves a la gente robando los admiras y te asocias con adúlteros.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Con tu boca dices cosas malas; usas tu lengua para esparcir mentiras.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Te sientas y comienzas a hablar en contra de tu hermano, calumniando al hijo de tu propia madre.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Yo me quedo callado cuando haces esas cosas. Tú pensaste que yo era alguien como tú. Pero ahora te confronto, y traigo mis cargos en contra tuya.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Piensen otra vez, ustedes que menosprecian a Dios, o los haré trizas, y nadie podrá salvarlos.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Pero aquellos que dan ofrendas de agradecimiento me honran, y a aquellos que siguen el bien les mostraré mi salvación”.