Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Mogočen Bog, celó Gospod, je spregovoril in poklical zemljo od sončnega vzhoda do njegovega zahoda.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

S Siona, popolne lepote, je zasijal Bog.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Naš Bog bo prišel in ne bo molčal. Ogenj bo požiral pred njim in okoli njega bo zelo viharno.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

Klical bo k nebesom od zgoraj in k zemlji, da bo lahko sodil svoje ljudstvo.

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

»Zberite k meni moje svete, tiste, ki so z žrtvijo sklenili zavezo z menoj.«

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Nebesa bodo oznanjala njegovo pravičnost, kajti sam Bog je sodnik. (Sela)

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

»Poslušaj, oh moje ljudstvo in govoril bom, oh Izrael in pričeval bom zoper tebe. Jaz sem Bog, celó tvoj Bog.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Ne bom te grajal zaradi tvojih klavnih daritev ali tvojih žgalnih daritev, da so bile nenehno pred menoj.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Iz tvoje hiše ne bom vzel nobenega bikca niti kozlov iz tvojih staj.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Kajti vsaka gozdna žival je moja in živina na tisočêrih hribih.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Poznam vso gorsko perjad in divje poljske živali so moje.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Če bi bil lačen, ti ne bi povedal, kajti zemeljski [krog] je moj in njegova polnost.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Mar bom jedel meso bikov ali pil kri koz?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Bogu daruj zahvaljevanje in svoje zaobljube izpolni Najvišjemu.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Obrni se k meni v dnevu stiske, osvobodil te bom in ti me boš proslavil.«

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Toda zlobnemu Bog govori: »Kaj delaš, da oznanjaš moje zakone ali da v svoja usta jemlješ mojo zavezo?

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Ker sovražiš poučevanje in moje besede zavračaš za seboj.

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Ko vidiš tatu, se strinjaš z njim in si postal soudeleženec z zakonolomci.

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Svoja usta izročaš v zlo in tvoj jezik snuje prevaro.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Sediš in govoriš zoper svojega brata, obrekuješ sina svoje matere.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Te stvari si storil, jaz pa sem molčal. Mislil si, da sem bil povsem takšen kakor ti. Toda grajal te bom in jih v vrsti postavil pred tvoje oči.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Torej preudarite to, vi, ki pozabljate Boga, da vas ne bom raztrgal na koščke in nikogar ne bo, da osvobodi.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

Kdorkoli daruje hvalo, me poveličuje in tistemu, ki pravilno ureja svoje vedênje, bom pokazal Božjo rešitev duše.«