Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Ein salme av Asaf. Gud, Gud Herren talar og kallar på jordi frå solekoma til soleglad.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

Frå Sion, fagerleiks kruna, strålar Gud fram.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Vår Gud kjem og skal ikkje tegja. For hans åsyn gjeng etande eld, og ikring honom stormar det sterkt.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

Han kallar på himmelen ovantil og på jordi til å døma sitt folk.

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

«Samla til meg mine trugne, som hev gjort pakt med meg um offer!»

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Og himlarne forkynner hans rettferd; for Gud er den som skal halda dom. (Sela)

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

«Høyr, mitt folk, eg vil tala; Israel, eg vil vitna imot deg; Gud, din Gud er eg.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Ikkje for dine offer vil eg lasta deg; dine brennoffer er alltid framfyre meg.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Eg vil ikkje taka uksar frå ditt hus eller bukkar frå dine grindar.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

For meg høyrer alle dyr i skogen til, fe på fjelli i tusundtal.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Eg kjenner alle fuglar på fjelli, og det som rører seg på marki, er meg for augo.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Um eg var hungrig, vilde eg ikkje segja det til deg; for meg høyrer jordriket til med alt det som fyller det.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Skulde eg eta kjøt av stutar og drikka blod av bukkar?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Ofra lov og takk til Gud og gjev den Høgste det du hev lova,

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

og kalla på meg den dag du er i naud, so vil eg frelsa deg ut, og du skal prisa meg.»

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Men til den ugudlege segjer Gud: «Kva hev du med å fortelja um mine lover og taka mi pakt i din munn,

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

etter di du hatar tukt og kastar mine ord attum deg?

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Når du ser ein tjuv, er du gjerne med honom, og med horkarar er du i lag.

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Din munn slepper du laus til vondt, og di tunga spinn i hop svik.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Du sit og talar imot bror din, set ein skamflekk på son til mor di.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Dette gjorde du, og eg tagde; so tenkte du eg var liksom du sjølv; men eg vil yvertyda deg og leggja det fram for deg.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Gjev gaum etter dette, de som gløymer Gud, so eg ikkje skal riva burt, og ingen frelser.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

Den som ofrar meg takk, han ærar meg, og den som gjeng den rette veg, honom vil eg lata sjå Guds frelsa!»