Salme 50
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. (Sela)
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.
