Salme 50
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Psalmus Asaph. Deus deorum Dominus locutus est, et vocavit terram a solis ortu usque ad occasum.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
Ex Sion species decoris ejus:
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Deus manifeste veniet; Deus noster, et non silebit. Ignis in conspectu ejus exardescet; et in circuitu ejus tempestas valida.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Advocabit cælum desursum, et terram, discernere populum suum.
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Congregate illi sanctos ejus, qui ordinant testamentum ejus super sacrificia.
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Et annuntiabunt cæli justitiam ejus, quoniam Deus judex est.
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Audi, populus meus, et loquar; Israël, et testificabor tibi: Deus, Deus tuus ego sum.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Non in sacrificiis tuis arguam te; holocausta autem tua in conspectu meo sunt semper.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Non accipiam de domo tua vitulos, neque de gregibus tuis hircos:
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
quoniam meæ sunt omnes feræ silvarum, jumenta in montibus, et boves.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Cognovi omnia volatilia cæli, et pulchritudo agri mecum est.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Si esuriero, non dicam tibi: meus est enim orbis terræ et plenitudo ejus.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Numquid manducabo carnes taurorum? aut sanguinem hircorum potabo?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Immola Deo sacrificium laudis, et redde Altissimo vota tua.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
Et invoca me in die tribulationis: eruam te, et honorificabis me.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Peccatori autem dixit Deus: Quare tu enarras justitias meas? et assumis testamentum meum per os tuum?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Tu vero odisti disciplinam, et projecisti sermones meos retrorsum.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Si videbas furem, currebas cum eo; et cum adulteris portionem tuam ponebas.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Os tuum abundavit malitia, et lingua tua concinnabat dolos.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Sedens adversus fratrem tuum loquebaris, et adversus filium matris tuæ ponebas scandalum.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Hæc fecisti, et tacui. Existimasti inique quod ero tui similis: arguam te, et statuam contra faciem tuam.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Intelligite hæc, qui obliviscimini Deum, nequando rapiat, et non sit qui eripiat.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Sacrificium laudis honorificabit me, et illic iter quo ostendam illi salutare Dei.
