Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

[Psalm lal Asaph] LEUM GOD, God Kulana, El kaskas; El pangon faclu nufon, mutawauk kutulap na nwe roto.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

Kalem lun God saromrom Zion me, Siti se su oaskulana in woiya.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

God lasr El tuku, tuh El tia tuku misla; Sie e lulap fah fahsr meet lukel, Ac sie eng upa raunella.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

El pangon kusrao ac faclu elos in orek loh kac, Ac liye ke El ac nununku mwet lal.

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer”.

El fahk ouinge, “Eisani mwet oaru luk nu yuruk, Elos su tuh orek wulela yuruk ke mwe kisa.”

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Kusrao fahkak lah God El suwoswos, Ac El sifacna pa Mwet Nununku.

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

“Porongo, kowos mwet luk, ac nga ac fah kaskas; Nga fah kaskas lain kom, Israel. Tuh nga God, God lom.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Ke nga kai kom, tia ma ke sripen mwe kisa lom Ku ke mwe kisa firir su kom use nu sik pacl e nukewa.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Tusruktu nga tia enenu cow mukul liki ima lom, Ku nani liki un kosro nutum.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Kosro nukewa insak uh ma nutik, Ac oayapa cow su muta fin tausin inging.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Won lemnak nukewa ma nutik Ac ma moul nukewa in imae.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

“Nga fin masrinsral, nga ac tia siyuk sum ke mwe mongo, Mweyen faclu ac koano nufon ma luk.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Ya nga kang ikwen cow mukul uh, Ku nim srahn nani uh?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Nga God Fulatlana! Pa inge mwe kisa ma nga enenu sum: In sang kulo ke insiom, ac in akfalye ma kom wulela kac.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Pre nu sik ke pacl mwe ongoiya sikyak; Nga ac fah molikomla, Ac kom fah kaksakinyu.”

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

A God El fahk nu sin mwet koluk, “Efu ku kom in fahkak ma sap luk? Efu ku kom in sramsram ke wulela luk?

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Kom tia lungse nga in aksuwosye kom; Kom pilesru ma sap luk.

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Kom asruoki nu sin mwet pisrapasr nukewa kom liye, Ac kom insese yurin mukul ac mutan su tia karinganang wulela in marut la.

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

“Pacl nukewa kom akola in kaskas koluk, Ac kom tia tupwek in kaskas kikiap.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Kom akola in akkolukye mwet lom sifacna, Ac suk mwatan mwet lim.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Kom oru ma inge nukewa, ac nga tia fahk kutena ma, Pwanang kom nunku mu nga oana kom. Tusruktu inge nga kai kom kac Tuh in kalem sum.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

“Porongo ma inge, kowos su pilesreyu. Kowos fin tia, nga fah kunauskowosla, Na wangin sie ac fah molikowosla.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

Sang kulo pa mwe kisa se ma akfulatyeyu, Ac nga fah molelosla nukewa su akosyu.”