Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Ein Psalm Asaphs. Gott, Gott Jahwe, redet und ruft der Erde vom Aufgang der Sonne bis zu ihrem Untergang.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

Aus Zion, der Krone der Schönheit, strahlt Gott auf.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Unser Gott kommt und schweigt nicht. Verzehrendes Feuer geht vor ihm her, und rings um ihn stürmt es gewaltig.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

Er ruft dem Himmel droben zu und der Erde, damit er sein Volk richte:

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

“Versammelt mir meine Frommen, die den Bund mit mir beim Opfer schlossen!”

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Da verkündigte der Himmel seine Gerechtigkeit; denn Gott ist Richter. (Sela)

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

“Höre, mein Volk, laß mich reden; Israel, laß mich wider dich zeugen: Gott, dein Gott, bin ich!

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

“Nicht wegen deiner Opfer will ich dich zur Rede setzen - sind doch deine Brandopfer beständig vor mir!

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

“Ich mag nicht Farren aus deinem Hause nehmen, noch Böcke aus deinen Hürden.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

“Denn mein sind alle Tiere des Waldes, das Vieh auf den Bergen mit ihren Tausenden.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

“Ich kenne alle Vögel auf den Bergen, und was sich im Gefilde regt, ist mir bewußt.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

“Wenn mich hungerte, würde ich dir's nicht sagen; denn mein ist der Erdkreis und was ihn füllt.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

“Esse ich etwa das Fleisch von Stieren oder trinke ich das Blut von Böcken?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

“Opfere Gott Dank, so wirst du dem Höchsten deine Gelübde bezahlen!

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

“Und rufe mich an am Tage der Not: ich will dich erretten und du sollst mich preisen!”

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Zum Gottlosen aber spricht Gott: “Was hast du meine Satzungen herzuzählen und nimmst meinen Bund in deinen Mund,

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

“während du doch Zucht hassest und meine Worte hinter dich wirfst?

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

“Wenn du einen Dieb sahst, so liefst du mit ihm und mit Ehebrechern hattest du Gemeinschaft.

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

“Du lässest deinen Mund sich frei in Bosheit ergehen, und deine Zunge flicht Betrug.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

“Du sitzest da, redest wider deinen Bruder, bringst Beschimpfung auf den Sohn deiner Mutter.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

“Solches thatest du, und ich schwieg. Da meintest du, ich sei ganz wie du. “Aber ich will dich zur Rechenschaft ziehn und dir's vor Augen stellen!

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

“Merkt doch dies, die ihr Gottes vergeßt, daß ich nicht hinwegraffe, ohne daß jemand zu retten vermag.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

“Wer Dank opfert, ehrt mich, und wer unsträflich wandelt, den will ich seine Lust sehen lassen an Gottes Heil!”