Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Psaume d’Asaph.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

C’est de Sion que vient l’éclat de sa splendeur.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Dieu viendra manifestement: notre Dieu viendra, et il ne gardera pas le silence.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

D’en haut il appellera le ciel et la terre pour juger son peuple.

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

Rassemblez-lui ses saints, qui exécutent son alliance sur les sacrifices.

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Et les cieux annonceront sa justice, parce que c’est Dieu lui-même qui est juge.

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, écoute; car je te prendrai à témoin: Dieu, ton Dieu, c’est moi qui le suis.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Je ne te reprendrai pas pour tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours en ma présence.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Je ne prendrai pas des veaux de ta maison, ni des boucs de tes troupeaux.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Parce qu’à moi sont toutes les bêtes des forêts, les animaux qui paissent sur les montagnes et les bœufs.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Je connais tous les volatiles du ciel, et la beauté des champs est en mon pouvoir.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Si j’ai faim, je ne te le dirai pas: car à moi est le globe de la terre, et sa plénitude.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Est-ce que je mangerai des chairs de taureaux? ou boirai-je du sang des boucs?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Immole à Dieu un sacrifice de louange, et rends au Très-Haut tes vœux.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Et invoque-moi, au jour de la tribulation: je te délivrerai, et tu m’honoreras.

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Mais au pécheur Dieu a dit: Pourquoi racontes-tu mes justices, et pourquoi ta bouche annonce-t-elle mon alliance?

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Pour toi, tu hais la discipline, et tu as rejeté ma parole derrière toi.

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Si tu voyais un voleur, tu courais avec lui, et c’est avec les adultères que tu mettais ta part.

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Ta bouche a abondé en malice, et ta langue ajustait des fourberies.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Assis, tu parlais contre ton frère et contre le fils de ta mère, tu posais une pierre d’achoppement.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Tu as fait ces choses, et je me suis tu.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Comprenez ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu’un jour il ne vous enlève, et qu’il n’y ait personne qui vous délivre.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

C’est un sacrifice de louange qui m’honorera; et c’est là le chemin par lequel je lui montrerai le salut de Dieu.