< Salme 50 >
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Psaume d'Asaph. Dieu, l'Éternel Dieu, a parlé; et il a appelé la terre, du soleil levant au soleil couchant.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
De Sion, parfaite en beauté, Dieu a resplendi.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Notre Dieu vient, et ne demeure plus dans le silence; devant lui est un feu dévorant; autour de lui, une violente tempête.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Il appelle les cieux en haut et la terre, pour juger son peuple:
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Assemblez-moi mes fidèles, qui ont fait alliance avec moi par le sacrifice.
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Et les cieux proclament sa justice, car c'est Dieu lui-même qui vient juger.
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Écoute, mon peuple, et je parlerai; je témoignerai contre toi, ô Israël! Je suis Dieu, ton Dieu.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Je ne te reprendrai pas sur tes sacrifices, ni sur tes holocaustes, qui sont continuellement devant moi.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Je ne prendrai point de taureau dans ta maison, ni de bouc dans tes bergeries.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Car tous les animaux des forêts sont à moi, les bêtes des montagnes par milliers.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Je connais tous les oiseaux des montagnes, et tout ce qui se meut dans les champs est en mon pouvoir.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Si j'avais faim, je ne t'en dirais rien, car le monde avec tout ce qu'il renferme est à moi.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Mangerais-je la chair des forts taureaux, ou boirais-je le sang des boucs?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Offre à Dieu le sacrifice de la louange, et accomplis tes vœux envers le Très-Haut;
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
Et invoque-moi au jour de la détresse: je te délivrerai et tu me glorifieras.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Mais Dieu dit au méchant: Est-ce à toi de réciter mes lois, et d'avoir mon alliance dans la bouche?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Toi qui hais la correction et qui jettes mes paroles derrière toi?
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Quand tu vois un larron, tu te plais avec lui, et ta portion est avec les adultères.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Tu laisses aller ta bouche au mal, et ta langue trame la fraude.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Quand tu t'assieds, tu parles contre ton frère; tu diffames le fils de ta mère.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Voilà ce que tu as fait, et je me suis tu. Tu as cru que j'étais vraiment comme toi. Je te reprendrai, et je mettrai le tout devant tes yeux.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Comprenez donc cela, vous qui oubliez Dieu, de peur que je ne déchire et que personne ne délivre!
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Celui qui offre pour sacrifice la louange, m'honore; et à celui qui règle sa voie, je ferai voir le salut de Dieu.