Salme 50
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Psaume d’Asaph. Dieu, Dieu, l’Éternel, parle, et convoque la terre, Depuis le soleil levant jusqu’au soleil couchant.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
De Sion, beauté parfaite, Dieu resplendit.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Il vient, notre Dieu, il ne reste pas en silence; Devant lui est un feu dévorant, Autour de lui une violente tempête.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Il crie vers les cieux en haut, Et vers la terre, pour juger son peuple:
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Rassemblez-moi mes fidèles, Qui ont fait alliance avec moi par le sacrifice!
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Et les cieux publieront sa justice, Car c’est Dieu qui est juge. (Pause)
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Écoute, mon peuple! Et je parlerai; Israël! Et je t’avertirai. Je suis Dieu, ton Dieu.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Ce n’est pas pour tes sacrifices que je te fais des reproches; Tes holocaustes sont constamment devant moi.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Je ne prendrai pas de taureau dans ta maison, Ni de bouc dans tes bergeries.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Car tous les animaux des forêts sont à moi, Toutes les bêtes des montagnes par milliers;
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Je connais tous les oiseaux des montagnes, Et tout ce qui se meut dans les champs m’appartient.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Si j’avais faim, je ne te le dirais pas, Car le monde est à moi et tout ce qu’il renferme.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Est-ce que je mange la chair des taureaux? Est-ce que je bois le sang des boucs?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Offre pour sacrifice à Dieu des actions de grâces, Et accomplis tes vœux envers le Très-Haut.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
Et invoque-moi au jour de la détresse; Je te délivrerai, et tu me glorifieras.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Et Dieu dit au méchant: Quoi donc! Tu énumères mes lois, Et tu as mon alliance à la bouche,
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Toi qui hais les avis, Et qui jettes mes paroles derrière toi!
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Si tu vois un voleur, tu te plais avec lui, Et ta part est avec les adultères.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Tu livres ta bouche au mal, Et ta langue est un tissu de tromperies.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Tu t’assieds, et tu parles contre ton frère, Tu diffames le fils de ta mère.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Voilà ce que tu as fait, et je me suis tu. Tu t’es imaginé que je te ressemblais; Mais je vais te reprendre, et tout mettre sous tes yeux.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Prenez-y donc garde, vous qui oubliez Dieu, De peur que je ne déchire, sans que personne délivre.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Celui qui offre pour sacrifice des actions de grâces me glorifie, Et à celui qui veille sur sa voie Je ferai voir le salut de Dieu.
