Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Psaume d'Asaph. Le Dieu des dieux, le Seigneur a parlé, et il a appelé la terre depuis l'Orient jusqu'à l'Occident

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

De Sion vient la splendeur de sa beauté.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Dieu, notre Dieu viendra manifestement, et ne gardera pas le silence; un feu sera allume en sa présence, et tout alentour un vent impétueux soufflera.

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

Il convoquera le ciel et la terre, pour juger son peuple.

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

Amenez-lui ses saints, ceux qui ont fait alliance avec lui, pour les sacrifices.

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Et les cieux annonceront sa justice; car Dieu est le juge.

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, je te l'atteste: je suis Dieu, je suis ton Dieu.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Je ne te réprimanderai point sur tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours devant mes yeux.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Je ne prendrai pas de bœufs de ta maison, ni de boucs de tes menus troupeaux.

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Car toutes les bêtes de la forêt m'appartiennent, et le bétail des montagnes et les taureaux.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Je connais tous les oiseaux du ciel, et la beauté des champs est à moi.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Si j'ai faim, je ne te le dis pas; car toute la terre habitée m'appartient et sa plénitude.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Est-ce que je mange la chair des taureaux? est-ce que je bois le sang des boucs?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Immole à Dieu une victime de louanges; rends au Tout-Puissant tes vœux.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Invoque-moi au jour de l'affliction, et je te sauverai, et tu me rendras grâces.

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Mais Dieu a dit au pécheur: Pourquoi publies-tu mes justices et as-tu mon alliance à la bouche,

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Quand tu n'aimes point ma discipline, et que tu as rejeté loin de toi ma parole?

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Si tu voyais un larron, tu courais avec lui; tu avais ta part avec les adultères;

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Ta bouche abondait en méchanceté, et ta langue tramait la fraude.

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Assis, tu médisais de ton frère; tu scandalisais le fils de ta mère.

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Voilà ce que tu faisais, et j'ai gardé le silence; mais tu t'imaginais faussement que je serais semblable à toi. Je te convaincrai, et je mettrai tes offenses devant ta face.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Comprenez donc ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu'un jour il ne vous ravisse, et que nul ne vous délivre.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

C'est un sacrifice de louange qui m'honore, et la voie où je montrerai le salut de Dieu.