< Salme 50 >

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Psaume d’Assaph. Le Dieu tout-puissant, l’Eternel parle; il adresse un appel à la terre, du soleil levant jusqu’à son couchant.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
De Sion, ce centre de beauté, l’Eternel rayonne.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Il s’avance, notre Dieu, et ce n’est pas en silence: devant lui, un feu qui dévore, autour de lui gronde la tempête.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
Il adresse son appel aux cieux d’en haut ainsi qu’à la terre, en vue de juger son peuple:
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
"Rassemblez-moi mes pieux serviteurs, qui ont sanctionné mon alliance par un sacrifice!"
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Et les cieux proclament sa justice, car c’est Dieu qui est le juge. (Sélah)
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Ecoute, mon peuple, je veux parler; Israël, je veux t’adjurer solennellement: Je suis Dieu, ton Dieu!
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Ce n’est pas pour tes sacrifices que je te reprends: tes holocaustes sont constamment sous mes yeux.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Je ne réclame pas de taureau de ta maison, ni des béliers de tes parcs.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Car à moi sont tous les fauves de la forêt, les bêtes qui peuplent par milliers les montagnes.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Je connais tous les oiseaux des hauteurs, tout ce qui se meut dans les champs est à ma portée.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Dussé-je avoir faim, je ne te le dirais pas, car l’univers, avec ce qu’il renferme, m’appartient.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Est-ce donc que je mange la chair des taureaux? Est-ce que je bois le sang des béliers?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
En guise de sacrifice, offre à Dieu des actions de grâce, ainsi tu acquitteras tes vœux envers le Très-Haut.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
Alors tu pourras m’appeler au jour de la détresse, je te tirerai du danger, et tu m’honoreras!
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Quant au méchant, Dieu lui dit: "Qu’as-tu à proclamer mes statuts et à porter mon alliance sur tes lèvres?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Tu détestes pourtant la loi morale, et rejettes avec dédain mes paroles.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Vois-tu un voleur? Tu fais cause commune avec lui, tu t’associes avec des gens dissolus.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Tu donnes libre carrière à ta bouche pour le mal, et ta langue enfile des discours astucieux.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Tu t’installes pour déblatérer contre ton frère; sur le fils de ta mère tu jettes le déshonneur.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Voilà ce que tu fais, et je me tairais! T’Imagines-tu que je puisse être comme toi? Je te reprendrai et te mettrai mes griefs sous les yeux."
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Faites-y donc attention, vous qui oubliez Dieu, de peur que je ne sévisse, sans que personne puisse détourner mes coups.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Quiconque offre comme sacrifice des actions de grâce m’honore; quiconque dirige avec soin sa conduite, je le ferai jouir de l’aide divine.

< Salme 50 >