Salme 50

1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

Psaume d’Asaph. Le [Dieu] Fort, Dieu, l’Éternel, a parlé, et a appelé la terre, du soleil levant jusqu’au soleil couchant.

2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

De Sion, perfection de la beauté, Dieu a fait luire sa splendeur.

3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

Notre Dieu viendra, et il ne se taira point; un feu dévorera devant lui, et autour de lui tourbillonnera la tempête;

4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

Il appellera les cieux d’en haut, et la terre, pour juger son peuple:

5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

Assemblez-moi mes saints, qui ont fait alliance avec moi par [un] sacrifice.

6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

Et les cieux déclareront sa justice, car Dieu lui-même est juge. (Sélah)

7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

Écoute, mon peuple, et je parlerai; [écoute], Israël, et je témoignerai au milieu de toi. Moi, je suis Dieu, ton Dieu.

8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

Je ne te reprendrai pas à cause de tes sacrifices ou de tes holocaustes, qui ont été continuellement devant moi.

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

Je ne prendrai pas de taureau de ta maison, ni de boucs de tes parcs;

10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Car tout animal de la forêt est à moi, les bêtes sur mille montagnes.

11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

Je connais tous les oiseaux des montagnes, et ce qui se meut par les champs est à moi.

12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

Si j’avais faim, je ne te le dirais pas; car le monde est à moi, et tout ce qu’il contient.

13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

Mangerais-je la chair des gros taureaux, et boirais-je le sang des boucs?

14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

Sacrifie à Dieu la louange, et acquitte tes vœux envers le Très-haut,

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Et invoque-moi au jour de la détresse: je te délivrerai, et tu me glorifieras.

16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

Mais Dieu dit au méchant: Qu’as-tu à faire de redire mes statuts, et de prendre mon alliance dans ta bouche?

17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

Toi qui hais la correction, et qui as jeté mes paroles derrière toi.

18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

Si tu as vu un voleur, tu t’es plu avec lui, et ta portion est avec les adultères;

19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

Tu livres ta bouche au mal, et ta langue trame la tromperie;

20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Tu t’assieds, tu parles contre ton frère, tu diffames le fils de ta mère:

21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

Tu as fait ces choses-là, et j’ai gardé le silence; – tu as estimé que j’étais véritablement comme toi; [mais] je t’en reprendrai, et je te les mettrai devant les yeux.

22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

Considérez donc cela, vous qui oubliez Dieu, de peur que je ne déchire, et qu’il n’y ait personne qui délivre.

23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.

Celui qui sacrifie la louange me glorifie; et à celui qui règle sa voie je ferai voir le salut de Dieu.