Salme 50
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
The salm of Asaph. God, the Lord of goddis, spak; and clepide the erthe,
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
fro the risynge of the sunne til to the goyng doun. The schap of his fairnesse fro Syon,
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
God schal come opynli; oure God, and he schal not be stille. Fier schal brenne an hiye in his siyt; and a strong tempest in his cumpas.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
He clepide heuene aboue; and the erthe, to deme his puple.
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Gadere ye to hym hise seyntis; that ordeynen his testament aboue sacrifices.
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
`And heuenes schulen schewe his riytfulnesse; for God is the iuge.
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Mi puple, here thou, and Y schal speke to Israel; and Y schal witnesse to thee, Y am God, thi God.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
I schal not repreue thee in thi sacrifices; and thi brent sacrifices ben euere bifor me.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
I schal not take calues of thin hows; nethir geet buckis of thi flockis.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
For alle the wyelde beestis of wodis ben myne; werk beestis, and oxis in hillis.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
I haue knowe alle the volatils of heuene; and the fairnesse of the feeld is with me.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
If Y schal be hungry, Y schal not seie to thee; for the world and the fulnesse therof is myn.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Whether Y schal eete the fleischis of boolis? ethir schal Y drynke the blood of geet buckis?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Offre thou to God the sacrifice of heriyng; and yelde thin avowis to the hiyeste God.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
And inwardli clepe thou me in the dai of tribulacioun; and Y schal delyuere thee, and thou schalt onoure me.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
But God seide to the synnere, Whi tellist thou out my riytfulnessis; and takist my testament bi thi mouth?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Sotheli thou hatidist lore; and hast cast awey my wordis bihynde.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
If thou siyest a theef, thou `hast runne with hym; and thou settidist thi part with avowtreris.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Thi mouth was plenteuouse of malice; and thi tunge medlide togidere giles.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Thou sittynge spakist ayens thi brother, and thou settidist sclaundir ayens the sone of thi modir;
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
thou didist these thingis, and Y was stille. Thou gessidist wickidli, that Y schal be lijk thee; Y schal repreue thee, and Y schal sette ayens thi face.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
Ye that foryeten God, vndurstonde these thingis; lest sum tyme he rauysche, and noon be that schal delyuere.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
The sacrifice of heriyng schal onoure me; and there is the weie, where ynne Y schal schewe to hym the helthe of God.
