Salme 50
1 En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
Asaph kah Tingtoenglung Pathen, BOEIPA Pathen loh a thui tih, khocuk lamkah khotlak duela, diklai a tuentah.
2 Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
Pathen kah a sakthen a soepnah loh Zion lamkah ha sae.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
Mamih kah Pathen te halo tih omlip pawh. A hmai ah hmai loh a hlawp tih a taengvai ah boehoeng khohli.
4 Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
A pilnam te laitloek ham a sosang kah vaan rhoek neh diklai te a tuentah.
5 „Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
Hmueih neh ka paipi aka saii, ka hlangcim rhoek kai taengla tingtun uh lah.
6 Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
Pathen amah loh lai a tloek dongah a duengnah te vaan rhoek long khaw a thui uh. (Selah)
7 Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
Ka pilnam aw ya van lah. Israel taengah ka voek vetih Pathen kamah, nangmih kah Pathen loh nangmih taengah ka laipai ni.
8 Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
Nang kah hmueih neh na hmueihhlutnah dongah nang kan tluung moenih. Ka hmai ah om taitu ngawn.
9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
Na im kah vaitotal khaw, na vongtung kah kikong khaw ka doe moenih.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
Duup kah mulhing boeih neh tlang thawngkhat kah rhamsa boeih ke kamah koe ni.
11 Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
Tlang kah vaa boeih te ka ming tih kohong kah satlung khaw kamah taengah om coeng.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
Lunglai neh a khuikah boeih te kamah taengah om tih ka lamlum cakhaw nang taengah ka thui mahpawh.
13 Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
Vaito lueng saa te ka caak vetih kikong thii te ka ok aya?
14 Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
Uemonah te Pathen taengah nawn lamtah na olcaeng te Khohni taengah thuung lah.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
Te dongah citcai tue vaengah kai n'khue lah. Nang kan pumcum vetih kai nan thangpom ni.
16 Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
Tedae Pathen loh halang te, “Ka oltlueh aka tae ham neh na ka dongah ka paipi aka khuen nang te bahamlae?
17 da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
Thuituennah na hmuhuet tih ka ol he na hnukla na voeih.
18 Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
Hlanghuen na hmuh vaengah, anih taeng neh na hamsum dongkah, samphaih rhoek taengah na ngaingaih.
19 Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
Boethae ham na ka na hnonah tih na lai kah thailatnah neh na sun.
20 Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
Na pacaboeina taengah na ngol tih na cal van dae na manu ca te boekoekthingka na paek.
21 Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
Hekah he na saii vaengah ka omlip hatah namah bangla om khaw om ni tila na poek. Nang te kan tluung vetih na mikhmuh ah kan yan ni.
22 Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
He he Pathen aka hnilh rhoek loh yakming uh laeh. Kam poel vetih aka huul om pawt ve.
23 Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
Uemonah aka nawn loh kai n'thangpom tih longpuei a rhoek a bah dongah Pathen kah daemnah te anih ka tueng ni,” a ti.
