< Salme 5 >
1 Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.
In finem, pro ea quæ hæreditatem consequitur. Psalmus David. Verba mea auribus percipe, Domine; intellige clamorem meum.
2 Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!
Intende voci orationis meæ, rex meus et Deus meus.
3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.
Quoniam ad te orabo, Domine: mane exaudies vocem meam.
4 Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.
Mane astabo tibi, et videbo quoniam non Deus volens iniquitatem tu es.
5 Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.
Neque habitabit juxta te malignus, neque permanebunt injusti ante oculos tuos.
6 Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.
Odisti omnes qui operantur iniquitatem; perdes omnes qui loquuntur mendacium. Virum sanguinum et dolosum abominabitur Dominus.
7 Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.
Ego autem in multitudine misericordiæ tuæ introibo in domum tuam; adorabo ad templum sanctum tuum in timore tuo.
8 Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.
Domine, deduc me in justitia tua: propter inimicos meos dirige in conspectu tuo viam meam.
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!
Quoniam non est in ore eorum veritas; cor eorum vanum est.
10 Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.
Sepulchrum patens est guttur eorum; linguis suis dolose agebant: judica illos, Deus. Decidant a cogitationibus suis; secundum multitudinem impietatum eorum expelle eos, quoniam irritaverunt te, Domine.
11 Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.
Et lætentur omnes qui sperant in te; in æternum exsultabunt, et habitabis in eis. Et gloriabuntur in te omnes qui diligunt nomen tuum,
12 Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.
quoniam tu benedices justo. Domine, ut scuto bonæ voluntatis tuæ coronasti nos.