Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Načelniku godbe med nasledniki Koretovimi, psalm. Čujte to, vsa ljudstva, poslušajte, vsi sveta prebivalci:
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
Nizki in visoki; bogatin in siromak enako.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Usta moja bodejo govorila razno modrost, in srca mojega premišljevanje mnogotero razumnost.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Uho svoje nagnem k priliki, na strunah bodem razodeval uganko svojo.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Kaj bi se bal o hudem času, da me ne obdá sledóv mojih krivica,
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Njih, ki zaupajo v mogočnost svojo, in se ponašajo v obilosti svojega bogastva?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Brata nikakor ne more odkupiti nihče, ne dati Bogu odkupnine njegove.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
(Drag namreč je njih življenja odkup, dà, ni ga vekomaj!)
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
Da bi živel še večno, ne izkusil trohnobe.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Vidi namreč, da mrjó modri, enako pogine nespametni in neumni, in drugim pušča bogastvo svoje.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Menili so, da se hiše njih stavijo za veke, prebivališča njih za vse rodove, ko so jih imenovali po svojih imenih po deželah.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
In vendar človek v časti ne bode ostal; podoben postane živalim, ki poginejo.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Ta je njih pot, njih upanje; in nasledniki njih odobravajo njih usta.
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Kakor živino pasla jih bode smrt razpostavljene v grobu, dokler jim gospodujejo pravični tisto jutro, in obliko njih pokonča pekel, iz prebivališča njegovega. (Sheol h7585)
Ali Bog bode rešil dušo mojo groba, ko me bode sprejel mogočno. (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ne bój se, ko kdo bogat postane, ko se pomnoži domača slava njegova;
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
Ker v smrti ne vzame nič tega sè seboj; za njim ne pojde slava njegova.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Ko bode blagoslavljal dušo svojo v življenji svojem, in te bodejo slavili, ker si privoščiš:
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
Da pride noter do dobe očetov svojih, vekomaj vendar ne bodejo uživali luči.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Človek, ki je v čisli a ni razumen, podoben je živini, katera pogine.
