Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Til songmeisteren; av Korahs born; ein salme. Høyr dette, alle folk, vend øyra til, alle de som bur i verdi,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
både låge og høge, rik og fatig, alle saman!
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Min munn skal tala visdom, og det som mitt hjarta tenkjer upp, er vit.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Eg vil bøygja mitt øyra til fyndord, eg vil lata upp mi gåta til harpeljod.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Kvi skal eg ottast i dei vonde dagar, når vondskap av mine forfylgjarar kringset meg,
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
dei som set si lit til sitt gods og rosar seg av sin store rikdom?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Ein mann kann ikkje løysa ut ein bror, kann ikkje gjeva Gud løysepengar for honom
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
- utløysingi av deira liv er for dyr, og han let det vera til æveleg tid -
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
so han skulde halda ved å liva for alltid og ikkje sjå gravi.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Nei, han må sjå: Vismenner døyr, dåre og fåviting gjeng burt alle saman og let sitt gods etter seg til andre.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Deira inste tanke er at deira hus skal standa æveleg, deira bustader frå ætt til ætt; dei kallar sin jorder etter sine namn.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Men eit menneskje i høg vyrdnad vert ikkje verande; han er lik dyri, dei må tagna.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
So gjeng det deim som er fulle av tru til seg sjølve, og etter deim fylgjer dei som likar deira tale. (Sela)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Som sauer vert dei førde ned i helheimen, dauden gjæter deim, og dei trurøkne tred deim ned, når morgonen renn; og deira skapnad vert øydelagd av helheimen, so dei hev ingen heimstad lenger. (Sheol h7585)
Men Gud skal løysa ut mi sjæl or handi på helheimen; for han skal taka meg til seg. (Sela) (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ottast ikkje når ein mann vert rik, når hans hus kjem til stor æra!
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For han skal ingen ting taka med seg når han døyr; hans æra skal ikkje fara ned etter honom.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Um han og velsignar si sjæl i si livstid, og dei prisar deg for di du gjer deg gode dagar,
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
so skal du då koma til di fedreætt, dei som ikkje ser ljoset i all æva.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Eit menneskje i høg vyrdnad, som ikkje hev vit, vert lik dyri; dei må tagna.
