Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme. Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
- for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. (Sela)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere. (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.
