< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Az éneklőmesternek, a Kóráh fiainak zsoltára. Halljátok meg ezt mind ti népek, figyeljetek mind ti, e világ lakói!
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
Akár közemberek fiai, akár főemberek fiai, együtt a gazdag és szegény.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Az én szájam bölcsességet beszél, szívemnek elmélkedése tudomány.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Példabeszédre hajtom fülemet, hárfaszóval nyitom meg mesémet.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Miért féljek a gonoszság napjain, mikor nyomorgatóim bűne vesz körül,
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
A kik gazdagságukban bíznak, és nagy vagyonukkal dicsekesznek?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Senki sem válthatja meg atyjafiát, nem adhat érte váltságdíjat Istennek.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
Minthogy lelköknek váltsága drága, abba kell hagynia örökre;
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
Még ha örökké élne is és nem látná meg a sírgödört.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
De meglátja! A bölcsek is meghalnak; együtt vész el bolond és ostoba, és gazdagságukat másoknak hagyják.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Gondolatjok ez: az ő házok örökkévaló, lakóhelyeik nemzedékről-nemzedékre szállnak, nevöket hangoztatják a földön.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Pedig az ember, még ha tisztességben van, sem marad meg; hasonlít a barmokhoz, a melyeket levágnak.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Ez az ő sorsuk bolondság nékik; de azért gyönyörködnek szavokban az ő követőik. (Szela)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
Mint juhok, a Seolra vettetnek, a halál legelteti őket, és az igazak uralkodnak rajtok reggel; alakjokat elemészti a Seol, távol az ő lakásuktól. (Sheol )
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
Csak Isten válthatja ki lelkemet a Seol kezéből, mikor az megragad engem. (Szela) (Sheol )
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ne félj, ha valaki meggazdagszik, ha megöregbül házának dicsősége;
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
Mert semmit sem vihet el magával, ha meghal; dicsősége nem száll le utána.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Ha életében áldottnak vallja is magát, s ha dicsérnek is téged, hogy jól tettél magaddal:
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
Mégis az ő atyáinak nemzetségéhez jut, a kik soha sem látnak világosságot.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Az ember, még ha tisztességben van is, de nincs okossága: hasonlít a barmokhoz, a melyeket levágnak.