< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Thaburi ya Ariũ a Kora Iguai ũhoro ũyũ, inyuĩ ndũrĩrĩ ciothe; thikĩrĩriai, inyuothe mũtũũraga gũkũ thĩ,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
inyuĩ mũtarĩ igweta na arĩa mũrĩ igweta, inyuĩ itonga na athĩĩni mũigue hamwe:
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Kanua gakwa nĩgekwaria ciugo cia ũũgĩ, mĩario ya ngoro yakwa ĩkorwo na ũtaũku.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Nĩngũtega gũtũ ndĩĩiguĩre thimo; njooke ndaũre ndaĩ ĩno ngĩhũũraga kĩnanda kĩa mũgeeto:
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Nĩ kĩĩ kĩngĩtũma ndĩtigĩre hĩndĩ ya mathĩĩna, rĩrĩa andũ aaganu acio maheenanagia maathiũrũrũkĩirie,
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
o acio mehokaga ũtonga wao, na makeeraha nĩ ũingĩ wa indo ciao?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Gũtirĩ mũndũ ũngĩhota gũkũũra muoyo wa mũndũ ũngĩ, kana arutĩre Ngai kĩndũ gĩa gũkũũra mũndũ ũcio,
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
nĩgũkorwo ũkũũri wa muoyo nĩ ũndũ wa goro mũno, gũtirĩ irĩhi rĩngĩigana o na atĩa,
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
atĩ nĩguo mũndũ atũũre muoyo nginya tene, na ndakanabuthe.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Nĩgũkorwo andũ othe nĩmonaga atĩ o na andũ arĩa oogĩ nĩmakuuaga; mũndũ mũkĩĩgu na mũndũ kĩrimũ o nao nĩmakuaga, magatigĩra andũ angĩ ũtonga wao.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Mbĩrĩra ciao igũtũũra irĩ nyũmba ciao nginya tene, ituĩke ciikaro ciao njiarwa na njiarwa, o na gũtuĩka maarĩ na mĩgũnda yao ene.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
No mũndũ-rĩ, o na arĩ na indo nyingĩ, ndatũũraga; akuuaga o ta ũrĩa nyamũ ĩkuuaga ĩgathira.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Ũyũ nĩguo ũndũ ũrĩa wathĩrĩirio arĩa meĩhokaga o ene, na arũmĩrĩri ao, arĩa metĩkanagia na mĩario yao.
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
Maathĩrĩirio mbĩrĩra o ta ngʼondu cia gũthĩnjwo, na gĩkuũ nĩkĩo gĩgaatũĩka mũrĩithi wao. Magaathagwo nĩ andũ arĩa arũngĩrĩru rũciinĩ; ciimba ciao ikaabuthĩra mbĩrĩra-inĩ, irĩ kũraihu na nyũmba ciao nene. (Sheol )
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
No Ngai nĩagakũũra muoyo wakwa kuuma mbĩrĩra-inĩ; ti-itherũ nĩwe ũkaanyamũkĩra. (Sheol )
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ndũkanetigĩre mũndũ rĩrĩa aatuĩka gĩtonga, rĩrĩa riiri wa nyũmba yake wongerereka;
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
nĩgũkorwo ndarĩ kĩndũ agaathiĩ nakĩo akua, riiri wake ndagaikũrũka naguo.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
O na gũtuĩka rĩrĩa aarĩ muoyo eyoonaga arĩ mũrathime, nĩgũkorwo andũ nĩmagũkumagia rĩrĩa wagaacĩra,
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
agakua athiĩ kũrĩ maithe mao, acio matagacooka kuona ũtheri rĩngĩ.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Mũndũ mũtongu ũtarĩ na ũmenyo atariĩ o ta nyamũ iria ikuuaga igathira.