< Salme 49 >

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Au maître de chant. Psaume des fils de Coré. Ecoutez tous ceci, ô peuples; prêtez l’oreille vous tous habitants du monde,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
hommes du commun et hommes de condition, ensemble riches et pauvres.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Ma bouche va faire entendre des paroles sages, et mon cœur a des pensées pleines de sens.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Je prête l’oreille aux sentences que Dieu m’inspire; j’explique mon énigme au son de la harpe.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Pourquoi craindrais-je aux jours du malheur, lorsque l’iniquité de mes persécuteurs m’assiège?
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Eux qui mettent leur confiance dans leurs biens, leur gloire dans leurs grandes richesses!
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Un homme ne peut racheter son frère, ni payer à Dieu sa rançon.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
Le rachat de leur vie est trop cher; il est à jamais impossible,
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
pour qu’il vive éternellement, et qu’il ne voie jamais la fosse.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Non, il la verra; les sages meurent, l’insensé et le stupide périssent également, laissant à d’autres leurs biens.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Ils s’imaginent que leurs maisons seront éternelles, que leurs demeures subsisteront d’âge en âge, et ils donnent leurs noms à leurs domaines.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Mais, même dans sa splendeur, l’homme ne dure pas; il est semblable aux biches qui périssent.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Tel est leur sort, à ces hommes si confiants, et à ceux qui les suivent en approuvant leurs discours. — Séla.
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Comme un troupeau, ils sont poussés dans le schéol, la mort est leur pasteur; le matin, les hommes droits dominent sur eux, et leur ombre se consumera au schéol, sans autre demeure. (Sheol h7585)
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
Mais Dieu rachètera mon âme de la puissance du schéol, car il me prendra avec lui. — Séla. (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ne crains donc pas, quand un homme s’enrichit, quand s’accroît l’opulence de sa maison.
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
Car il n’emportera rien à sa mort, son opulence ne descendra pas avec lui.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Il aura beau s’estimer heureux pendant sa vie; on aura beau te louer des jouissances que tu te donnes:
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
Tu iras rejoindre la génération de tes pères, qui jamais ne reverront la lumière.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
L’homme, même dans sa splendeur, ne comprend pas, il est semblable aux bêtes qui périssent.

< Salme 49 >