Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
To the Overseer. — By sons of Korah. A Psalm. Hear this, all ye peoples, Give ear, all ye inhabitants of the world.
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
Both low and high, together rich and needy.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
My mouth speaketh wise things, And the meditations of my heart [are] things of understanding.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
I incline to a simile mine ear, I open with a harp my riddle:
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Why do I fear in days of evil? The iniquity of my supplanters doth compass me.
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Those trusting on their wealth, And in the multitude of their riches, Do shew themselves foolish.
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
A brother doth no one at all ransom, He doth not give to God his atonement.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
And precious [is] the redemption of their soul, And it hath ceased — to the age.
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
And still he liveth for ever, He seeth not the pit.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
For he seeth wise men die, Together the foolish and brutish perish, And have left to others their wealth.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Their heart [is]: Their houses [are] to the age, Their tabernacles to all generations. They proclaimed their names over the lands.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
And man in honour doth not remain, He hath been like the beasts, they have been cut off.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
This their way [is] folly for them, And their posterity with their sayings are pleased. (Selah)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
As sheep for Sheol they have set themselves, Death doth afflict them, And the upright rule over them in the morning, And their form [is] for consumption. Sheol [is] a dwelling for him. (Sheol h7585)
Only, God doth ransom my soul from the hand of Sheol, For He doth receive me. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Fear not, when one maketh wealth, When the honour of his house is abundant,
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For at his death he receiveth nothing, His honour goeth not down after him.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
For his soul in his life he blesseth, (And they praise thee when thou dost well for thyself.)
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
It cometh to the generation of his fathers, For ever they see not the light.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Man in honour, who understandest not, Hath been like the beasts, they have been cut off!
