Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
To the chief Musician, A Psalm for the sons of Korah. Hear this, all [ye] people; give ear, all [ye] inhabitants of the world:
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
Both low and high, rich and poor together.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
My mouth shall speak of wisdom; and the meditation of my heart [shall be] of understanding.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
I will incline my ear to a parable: I will open my dark saying upon the harp.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Why should I fear in the days of evil, [when] the iniquity of my heels shall encompass me?
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
They that trust in their wealth, and boast themselves in the multitude of their riches;
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
None [of them] can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him:
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
(For the redemption of their soul [is] precious, and it ceaseth for ever: )
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
That he should still live for ever, [and] not see corruption.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
For he seeth [that] wise men die, likewise the fool and the brutish person perish, and leave their wealth to others.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Their inward thought [is], [that] their houses [shall continue] for ever, [and] their dwelling places to all generations; they call [their] lands after their own names.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Nevertheless man [being] in honor abideth not: he is like the beasts [that] perish.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
This their way [is] their folly: yet their posterity approve their sayings. (Selah)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Like sheep they are laid in the grave; death shall feed on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their beauty shall consume in the grave from their dwelling. (Sheol h7585)
But God will redeem my soul from the power of the grave: for he shall receive me. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Be not thou afraid when one is made rich, when the glory of his house is increased;
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For when he dieth he shall carry nothing away: his glory shall not descend after him.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Though while he lived he blessed his soul: and [men] will praise thee, when thou doest well to thyself.
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
He shall go to the generation of his fathers; they shall never see light.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Man [that is] in honor, and understandeth not, is like the beasts [that] perish.
