< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
For the chief musician. A psalm of the sons of Korah. Hear this, all you peoples; give ear, all you inhabitants of the world,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
both low and high, rich and poor together.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
My mouth will speak wisdom and the meditation of my heart will be of understanding.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
I will incline my ear to a parable; I will begin my parable with the harp.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Why should I fear the days of evil, when iniquity surrounds me at my heels?
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Why should I fear those who trust in their wealth and boast about the amount of their riches?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
It is certain that no one can redeem his brother or give God a ransom for him,
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
For the redemption of one's life is costly, and no one can pay what we owe.
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
No one can live forever so that his body should not decay.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
For he will see decay. Wise men die; the fool and the brute alike perish and leave their wealth to others.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Their inner thought is that their families will continue forever, and the places where they live, to all generations; they call their lands after their own names.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
But man, having wealth, does not remain alive; he is like the beasts that perish.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
This, their way, is their folly; yet after them, men approve of their sayings. (Selah)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
Like sheep they are appointed for Sheol, and death will be their shepherd. The upright will rule over them in the morning, and their bodies will be consumed in Sheol, with no place for them to live. (Sheol )
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
But God will redeem my life from the power of Sheol; he will receive me. (Selah) (Sheol )
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Do not be afraid when one becomes rich, and the glory of his house increases.
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For when he dies he will take nothing away; his glory will not go down after him.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
He blessed his soul while he lived— and men praise you when you live for yourself—
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
he will go to the generation of his fathers and they will never see the light again.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
One who has wealth but no understanding is like the beasts, which perish.