< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
“For the leader of the music. A psalm of the sons of Korah.” Hear this, all ye nations; Give ear, all ye inhabitants of the world;
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
Both high and low, rich and poor alike!
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
My mouth shall speak wisdom, And the meditation of my mind shall be understanding.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
I will incline mine ear to a poem; I will utter my song upon the harp.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Why should I fear in the days of adversity, When the iniquity of my adversaries encompasseth me;
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
They who trust in their riches, And glory in the greatness of their wealth?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
No one can redeem his brother from death, Nor give a ransom for him to God,
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
That he should live to eternity, And not see the pit.
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
Too costly is the redemption of his life, And he giveth it up for ever.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
For he seeth that wise men die, As well as the foolish and the ignorant; They perish alike, And leave their wealth to others.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
They imagine that their houses will endure for ever, And their dwelling-places from generation to generation: Men celebrate their names on the earth.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Yet man, who is in honor, abideth not; He is like the beasts that perish.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Such is the way which is their confidence! And they who come after them approve their maxims. (Pause)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
Like sheep they are cast into the underworld; Death shall feed upon them; And the upright shall soon trample upon them. Their form shall be consumed in the underworld, And they shall no more have a dwelling-place. (Sheol )
15 Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
But God will redeem my life from the underworld; Yea, he will take me under his care. (Pause) (Sheol )
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Be not thou afraid, when one becometh rich; When the glory of his house is increased!
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For, when he dieth, he will carry nothing away; His glory will not descend after him.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Though in his life he thought himself happy, —Though men praised thee, while thou wast in prosperity, —
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
Yet shalt thou go to the dwelling-place of thy fathers, Who never more shall see the light!
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
The man who is in honor, but without understanding, Is like the beasts that perish.