Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
[For the Chief Musician. A Psalm by the sons of Korah.] Hear this, all you peoples. Listen, all you inhabitants of the world,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
both low and high, rich and poor together.
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
My mouth will speak words of wisdom. My heart shall utter understanding.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
I will incline my ear to a proverb. I will open my riddle on the harp.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Why should I fear in the days of evil, when the iniquity of those who deceive me surrounds me?
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
They trust in their wealth, and boast in the multitude of their riches.
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Truly these cannot redeem a person, nor give to God a ransom for him.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
For the redemption of their life is costly, no payment is ever enough,
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
that he should live on forever, that he should not see corruption.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
For he sees that wise men die; likewise the fool and the senseless perish, and leave their wealth to others.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Their tombs are their homes forever, and their dwelling places to all generations. They name their lands after themselves.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
But man, despite his riches, doesn't endure. He is like the animals that perish.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
This is the destiny of those who are foolish, and of those who approve their sayings. (Selah)
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
They are appointed as a flock for Sheol. Death shall be their shepherd. The upright shall have dominion over them in the morning. Their beauty shall decay in Sheol, far from their mansion. (Sheol h7585)
But God will redeem my soul from the power of Sheol, for he will receive me. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Do not be afraid when a man is made rich, when the glory of his house is increased.
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
For when he dies he shall carry nothing away. His glory shall not descend after him.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Though while he lived he blessed his soul—and men praise you when you do well for yourself—
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
he shall go to the generation of his fathers. They shall never see the light.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
A man who has riches without understanding, is like the animals that perish.
