Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Zborovođi. Sinova Korahovih. Psalam. Poslušajte ovo, svi narodi, čujte, svi stanovnici zemlje,
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
vi, djeco puka, i vi, odličnici, bogati i siromašni zajedno!
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Moja će usta zboriti mudrost, i moje srce misli razumne.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
K poučnoj izreci priklonit ću uho, uz harfu ću izložit' svoju zagonetku.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Što da se bojim u danima nesreće kad me opkoli zloba izdajica
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
koji se u blago svoje uzdaju i silnim se hvale bogatstvom?
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
TÓa nitko sebe ne može otkupit' ni za se dati Bogu otkupninu:
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
životu je cijena previsoka, i nikada je neće platiti
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
tko želi živjeti dovijeka i ne vidjeti jamu grobnu.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Jer, i mudri umiru, pogiba i luđak i bezumnik: bogatstvo svoje ostavlja drugima.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Grobovi im kuće zasvagda, stanovi njihovi od koljena do koljena, sve ako se zemlje nazivale imenima njihovim.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Takav je put onih koji se ludo uzdaju, to je konac onih koji uživaju u sreći:
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Poput stada redaju se u Podzemlju, smrt im je pastir, a dobri njima vladaju. Njihova će lika brzo nestati, Podzemlje će im biti postojbina. (Sheol h7585)
A moju će dušu Bog ugrabiti Podzemlju iz pandža i milostivo me primiti. (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Ne boj se ako se tko obogati i ako se poveća blago doma njegova:
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
kad umre, ništa neće ponijeti sa sobom, i blago njegovo neće s njime sići.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Ako se u životu držao sretnim - “Govorit će se da ti je dobro bilo!” -
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
i on će doći u skup otaca svojih, gdje svjetlosti više vidjeti neće.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba.
