Salme 49
1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
Dunu huluanedafa! Nabima! Fifi asi gala dunu huluane, bagade amola fonobahadi bagade gagui amola hame gagui, dilia huluane nabima!
2 baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
Na asigi dawa: su da osodogonewane ba: mu. Na da bagade dawa: su sia: fawane sia: mu.
4 Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
Na da malasu amo dawa: mu amola sani baidama dusia amo malasu ea bai olelemu.
5 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
Nama ha lai dunu ilia na eale sisiga: le disibiba: le na se nabimuba: le hame beda: sa.
6 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
Nama ha lai da wadela: i hamosu dunu. Ilia da bagade gaguiba: le hahawane gala amola ilia bagade gaguiba: le hidale sia: sa.
7 Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
Osobo bagade dunu da hi esalusu bu bidiga lamu hamedei ba: sa. E da Godema ea esalusu bidi defei imunu da hamedei. Bai osobo bagade dunu ea esalusu bidi defei da baligili bagadedafa. E bogosu mae doaga: ma: ne amola eso huluane fifi ahoanoma: ne, Godema bidi imunu da baligili bagadedafaba: le, imunu hamedeidafa.
8 Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
Bagade dawa: su dunu da gagaoui dunu defele bogosu dawa: Dunu huluane da amo hou dawa: Ilia huluane defele, ilia gagui amo ilia fa: no fifi manebe ilima ilia nana iaha.
11 Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
Ilia da musa: soge gagui galu. Be wali bogoi uli dogoi da ilia diasu agoai. Amo ganodini ilia da eso huluane dialumu.
12 Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Dunu ea bagade hou da e hame gaga: mu. E da ohe ea bogosu defele bogomu.
13 Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
Dunu amo da ilila: hou dafawaneyale dawa: sa amola ilia bagade gagui amoga sadi agoai ba: sa, ilima doaga: mu hou ba: la misa!
14 De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Ilia da sibi agoane, hobeamu gogoleiba: le, bogosu ba: mu. Fedege agoane, Bogosu da ilia sibi ouligisu dunu agoai ba: mu. Bogosu soge ganodini ilia fifi lasu amoga sedadewane dialea, ilia da: i hodo da dasamu. Amola moloidafa hamosu dunu ilia da amo wadela: i hamosu dunu hasalimu. (Sheol h7585)
Be Gode da na gaga: mu. Amola bogosu ea gasa amoga E da na gaga: mu. (Sheol h7585)
16 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
Osobo bagade dunu da liligi bagade gagusia, amola bu baligili gagusia, mae mudale da: i dioma.
17 thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
Bai e da bogosea, e da ea gagui liligi amo hi hame gaguli masunu. Ea gagui liligi amo bogoi uli dogoi amoga gaguli sa: imu da hamedei.
18 Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
Dunu amolawane da hi esalusu amoga hahawane galea, amola e da bagade gaguiba: le, eno dunu da emanodosa, be e da ea aowalali ilia bogoi ilima gilisimu. Bogosu ganodini, gasi da eso huluane dialalalumu.
19 Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
Dunu ea bagade dawa: su amola ea bagade gagui da ea bogosu hame gaga: mu. E da ohe bogobe agoanewane bogomu.
