Salme 48

1 En Sang, en Psalme af Koras Børn.

IEOWA meid lapalap, o a indand mau melel nan kanim en atail Kot, pon sapwilim a dol saraui!

2 Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.

Meid kaselel en dol Sion a uda, me sap karos kin peren kida; ni pali apong kanim en nanamarki lapalap mimi ia.

3 Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.

Toun im kalaimun akan asa Kot, me i pere parail.

4 Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.

Pwe kilang, nanmarki kan pokon pena, ap daulul wei.

5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.

Irail puriamui kila ni ar kilanger mepukat; irail masapwekadar o tanger.

6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.

Irail rerer, o re masak dueta li pan naitik amen.

7 Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.

Kom kin kotin kawela sop en Tarsis ki ang en mas en lang.

8 Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe.

Duen atail rongadar, iduen kitail kin kilangada nan kanim en Ieowa Sepaot, nan kanim en atail Kot; Kot kin kolekol i kokolata. (Sela)

9 Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. (Sela)

Maing Kot se kin tamatamanda omui kalangan nan sapwilim ar tanpas im en kaudok.

10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.

Maing Kot duen mar omui iduen wau omui lel ni imwin sappa; pali maun omui me dir en pung.

11 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.

Dol en Sion en pereperen, o nain Iuda seripein ko en insenemauki omui kadeik kan.

12 Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.

Komail kaidong kapil pena Sion, wadok im teng kan;

13 Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne!

Kilekilang mau a kel takai kan, o kasakasaui a im kalaimun akan, pwe komail en kak kasoia ong men mur akan,

14 Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.

Me Kot men et, pan atail Kot ansau karos kokolata. A pan kotin kalua kitail kokolata.