Salme 48

1 En Sang, en Psalme af Koras Børn.

[Psalm lun Tulik natul Korah] LEUM GOD El fulat, ac fal in arulana kaksakinyuk El In siti sin God lasr, fineol mutal sel.

2 Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.

Zion, eol sin God, el arulana fulat ac kato; Siti sin tokosra fulat ase engan nu fin faclu nufon.

3 Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.

God El akkalemye lah oasr nien moul misla yorol In pot ku lun siti sac.

4 Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.

Tokosra puspis, wi mwet mweun lalos, elos fahsreni Ac tuku in mweuni Fineol Zion.

5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.

Tusruktu ke elos liye Fineol Zion, elos arulana fwefela; Elos sangeng ac kaingla.

6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.

Elos sangeng ac arulana tuninfongla ingo, Oana sie mutan su akola in isus,

7 Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.

Ku oana oak palang su musalla ke sie paka lulap.

8 Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe.

Kut lohng tari ke ma God El orala Ac inge kut liye In siti lun God lasr, LEUM GOD Kulana; El ac fah karingin siti sac nwe tok ma pahtpat.

9 Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. (Sela)

Ke kut muta in Tempul lom, O God, Kut nunku ke lungse kawil lom.

10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.

Mwet uh kaksakin kom in acn nukewa, Ac pungom fahsrelik nu fin faclu nufon. Kom kol mwet uh ke suwoswos.

11 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.

Lela mwet in Zion in enganak! Tuh kom oru nununku suwohs; Lela in oasr engan in siti nukewa in Judah!

12 Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.

Mwet lun God, kowos fahsr rauni acn Zion ac oek tower fulat we;

13 Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne!

Liye kalkal we, ac lohang nu ke pot ku we, Tuh kowos in mau ku in srumun nu sin fwil tok ouinge:

14 Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.

“God se inge El God lasr nu tok ma pahtpat; El ac fah kol kut in pacl nukewa fahsru.”