< Salme 48 >
1 En Sang, en Psalme af Koras Børn.
En Sang. En Salme af Koras Sønner.
2 Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.
3 Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.
Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
4 Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.
Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
5 Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.
Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
6 De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.
de saa og tav paa Stedet, flyed i Angst,
7 Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.
af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
8 Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe.
Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
9 Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. (Sela)
Som vi havde hørt det, saa vi det selv i Hærskarers HERRES By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den staa. (Sela)
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.
I din Helligdom tænker vi, Gud, paa din Miskundhed;
11 O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.
som dit Navn saa lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
12 Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.
Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.
13 Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne!
Drag rundt om Zion, gaa rundt og tæl dets Taarne,
14 Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.
læg Mærke til dets Ringmur, gaa gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der kommer: Saadan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Al-mut.