< Salme 47 >

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme.
Dem Musikmeister, von den Korahiten, ein Psalm. Ihr Völker alle, klatscht in die Hände,
2 Alle Folkeslag! klapper i Haand, jubler for Gud med frydefuld Røst.
Denn der HERR, der Höchste, ist furchtbar, ein mächtiger König über die ganze Erde.
3 Thi Herren, den Højeste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
Er hat Völker unter unsre Herrschaft gebeugt und Völkerschaften unter unsre Füße;
4 Han tvinger Folkene under os, ja, Folkefærd under vore Fødder.
er hat uns unser Erbteil auserwählt, den Stolz Jakobs, den er liebt. (SELA)
5 Han udvælger til os vor Arv, Jakobs Herlighed, hvem han elsker. (Sela)
Aufgefahren ist Gott unter Jauchzen, der HERR beim Schall der Posaunen.
6 Gud for op med Frydeklang, Herren med Basunes Lyd.
Lobsinget Gott, lobsinget, lobsingt unserm König, lobsinget!
7 Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer!
Denn König der ganzen Erde ist Gott: so singt ihm denn ein kunstvolles Lied!
8 Thi Gud er al Jordens Konge; synger en lærerig Sang!
Gott ist König geworden über die Völker, Gott hat sich gesetzt auf seinen heiligen Thron.
9 Gud regerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Trone. Folkenes Fyrster samles til Abrahams Guds Folk; thi Jordens Skjolde høre Gud til, han er saare ophøjet.
Die Edlen der Völker haben sich versammelt als das Volk des Gottes Abrahams; denn Gott sind untertan die Schilde der Erde: hoch erhaben steht er da.

< Salme 47 >